Nyhedsbillede

25. marts 2021

Attraktiv boligudlejningsejendom med 48 lejligheder - fuldt udlejet 

Nyopført investeringsejendom med 48 ejerlejligheder på i alt 3.616 m2 udbydes til salg. Ejendommen, som er opført i 2020, består af 1-, 2- og 3-værelseslejligheder fra 53 – 91 m2 med en gennemsnitlig størrelse på 75 m2. Alle lejligheder har egen altan samt tilhørende depotrum i kælderen. 

Ejendommen er beliggende på Tornhøjvej 4, 9220 Aalborg Ø -  den østlige del af Aalborg, som er et område under stor forvandling til en ny attraktiv bydel med spændende boliger, flere butikker samt gode uderum og opholdsarealer. Ejendommen er beliggende med kort afstand til bl.a. indkøbsmuligheder, Aalborg Universitet og Forsker- og Universitetsparken.

Ejendommen fremstår som kvalitetsbyggeri i nordisk design tegnet af C.F. Møller Architects. Bebyggelsen er opført i elementer med pudsede facader med varierende etager op til i alt 6 etager. På ejendommen forekommer der et stort gårdareal med ophold og parkering for biler samt cykler. Der er i alt 146 p-pladser og der følger en parkeringslicens til hvert lejemål.  

Sælger har udviklet investeringsejendommen og alle 48 boliger er fuldt udlejet. Transaktionen vil være en selskabshandel. 

Copenhagen Corporate Finance er finansiel rådgiver for sælger. Information Memorandum foreligger og fremsendes efter aftale. Ved interesse bedes al kontakt foretaget til Copenhagen Corporate Finance. Kontakt Erik Urskov (CEO, Partner), Henrik F. Stoltenberg (Partner) eller send mail til info@cocofi.dk