Nyhedsbillede

08. februar 2021

Copenhagen Corporate Finance partner vil bistå Waturu Holding A/S som interim CFO

Henrik F. Stoltenberg tiltræder som interim CFO for Waturu Holding A/S koncernen. Henrik skal udover løsning af økonomiske, finansielle og administrative opgaver, bidrage med rådgivning til Waturu´s strategiske vækst.

Waturu Holding A/S er en Greentech-virksomhed noteret på Nasdaq First North, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand, med det fokus at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand. Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medicoselskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S.

Partner hos Copenhagen Corporate Finance Henrik F. Stoltenberg udtaler:

”Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til at tage fat på. Der er mange opgaver som forestår i Waturu, men jeg ser også frem til at kunne bidrage til udviklingen af datterselskaberne Aquaturu A/S og Watgen Medical A/S.”