Nyhedsbillede

12. juni 2025

Analyst til Corporate Finance

Som Analyst hos Copenhagen Corporate Finance får du muligheder for personlig udvikling via aktiv deltagelse i vækst af vores "investment banking boutique" med fokus på M&A, kapitalfremskaffelse mv. rettet mod Mid-market og SMV-virksomheder.

Dine opgaver vil være inden for forskellige discipliner af corporate finance for vores kunder, som f.eks.:

  • Indhentning og analyse af forretnings- og markedsinformation;
  • Forberedelse af præsentationer og dokumenter rettet mod kunder, investorer og/eller andre rådgivere;
  • Udførelse af detaljerede værdiansættelser og finansielle analyser;
  • Deltagelse i kunde- og investormøder, og
  • Vedligeholdelse af databaser.

Vi forestiller os, at du har ca. 2 år tilbage af din uddannelse og forventer at påbegynde relevant kandidatuddannelse, hvor du vil specialisere dig indenfor eksempelvis:

  • MSc - Finance and Accounting (CBS)
  • MSc - Applied Economics & Finance (CBS)
  • MSc - Finance & Strategic Management (CBS)

eller tilsvarende. Du har stærke evner til at formulere dig på dansk såvel som engelsk.

Stillingen som Analyst er en god mulighed for dig, som overvejer en karriere indenfor investment banking eller konsulentbranchen. Den ugentlige arbejdstid er 15-20 timer.

Copenhagen Corporate Finance er en investment banking boutique lokaliseret centralt i København. Vi er et lille team, hvor miljøet er professionelt og ambitiøst uden unødvendige formalia.

Internationalt er vi en del af Pandea Global M&A-netværket af corporate finance-rådgiver med 69 kontorer i 34 lande worldwide. 

Hvis stillingen har din interesse, så send os en kort mail på info@cocofi.dk med baggrunden for din interesse samt dit CV og kopi af relevante beviser mv.

Om behandling af ansøgninger:

For at være succesfuld søger vi lejlighedsvis talentfulde og ambitiøse kollegaer. Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger. Du er velkommen til at sende din ansøgning og CV til: info@cocofi.dk.

Hvis vi ikke har brug for din profil på det givne tidspunkt, og du ønsker at have din ansøgning og CV opbevaret hos os i længere tid end 6 måneder, skal du give dit samtykke til opbevaring heraf i henhold til vores persondatapolitik.